Forsiden / Om OFN / Lidt Historie
Lidt Historie  

Velkommen til "Den gamle Smedje" - Fra ruin til pryd!

Den gamle smedje i Nakke (dog kun den næstældste) blev oprindelig opført som landsbysmedje i 1920'erne og fungerede som sådan helt op til 1960'erne, hvor der, grundet udviklingen, ikke længere var særligt stort behov for at få skoet heste på denne måde. Efterfølgende har her været grisestald og tømrerværksted, men bygningen var tæt på nedrivning efter decemberstormen i 1999. Michael og Hanne Due valgte dog i stedet at restaurere den så den nu fremstår som en velplejet bygning med charme, atmosfære og en bevaret historie. Og i dag....., tjener den altså som fliseforretning.

 

Interiøret står rustikt med rå vægge og gulve, og disken er opmuret af essesten fra den gamle esseovn, hvor smeden smedede hestesko og andet. De gamle håndsmedede vinduer er bibeholdt og sat i stand, ligesom loftbjælkerne står, som i gamle dage, dog nedvasket for tykke lag af sod.

Galbuen 6, Nakke | 4500 Nykøbing Sj. | Tlf. 5991 8700 / 2577 9702 | info@odsherred-fliser.dk